Status på Censor IT

Siden 1/9-2017 er alle censuropgaver på de fire jurauddannelser blevet formidlet gennem Censor IT. Læs Censorformandskabets tanker omkring brugen af Censor IT samt få en status på udviklingen af funktionerne i systemet.

Lagt online: 12.01.2018

Siden 1/9-2017 er alle censuropgaver på de fire jurauddannelser blevet formidlet gennem Censor IT, som er et online system til allokering censorer og rapportering om afholdte eksaminer. Censor IT har også ydet censorformandskabet bistand ved behandlingen af ansøgninger om beskikkelse som juracensor for den næste 4-års periode, som starter 1/4-2018.

Censor IT er udviklet og administreres af professionshøjskolerne, men bruges også af flere og flere uddannelser på universiteterne. Det er Professionshøjskolernes Censorsekretariat i Haderslev, som betjener os. Censor IT er en ”fremmed tjenesteydelse”, som vi har købt. Ansvaret for at censorordningen på jurauddannelserne fungerer efter eksamensbekendtgørelsen påhviler uændret Censorformandskabet.

Censorkorpset

Det nuværende censorkorps, som beskikkedes i 2014, er et landsdækkende korps, jf. eksamensbekendtgørelsens § 49, stk. 1. Censorerne har imidlertid af praktiske og økonomiske grunde været tilknyttet de enkelte universiteter. Det har således været undtagelsen, at en censor ved fx AAU har virket ved KU. Med Censor IT har vi forladt tilknytningen til det enkelte universitet. En censor tildeles nu opgaver på alle fire jurauddannelser.

Selvom allokeringen af censorer selvsagt er sket efter reglerne i eksamensbekendtgørelsen, der på den ene side forudsætter, at censor er generalist, men på den anden side også kræver ” … fagkyndighed i forbindelse med de enkelte prøver” (§ 52, stk. 1), har praksis varieret noget på de 4 jurauddannelser. På KU er censoropgaverne blevet tildelt ”efter tur”, mens der på AU i større omfang er blevet lagt vægt på censors kendskab til det pågældende fag. Med Censor IT sker allokeringen ”efter tur”, men inden for fagområder, som censor i forvejen har oplyst, at censor kan censurere i. Dertil kommer, at Censor IT også indeholder et gensidigt rapporteringsystem. Censor skal rapportere efter hver prøve om forløbet af denne, men det skal eksaminator også, og har censors virke ikke været, hvad man med rette kunne forvente, er der altså her en mulighed for fremkomme med kritik.

Allokeringen

Allokeringen foregår, som man kan læse i hovedtræk på Censor ITs hjemmeside, på den måde, at eksamensadministrationerne på de fire jurauddannelser udfærdiger en censorbestilling, der sendes til Censorsekretariatet, som herefter i databasen genererer 5 navne på censorer efter følgende kriterier:

  • censor må ikke være ansat ved det pågældende universitet,
  • censor må ikke være tildelt en (mundtlig) censuropgave samme dag og
  • censuropgaven skal være i et fag, som censor har oplyst, at censor kan censurere i

Vi overvejer i Censorformandskabet, om antallet skal sættes op fra 5 til 10 censorer.

Når de mulige censorer er fundet, udsender Censor IT en forespørgelsmail til de udvalgte censorer efter følgende kriterier:

  • hvor mange opgaver censor har haft inden i de sidste 12 måneder og
  • den direkte afstand fra censors bopæl til universitetet (nærhedsprincippet).

Kriteriet med de 12 måneder gælder alene fra 1/9-2017. Censor IT har således ikke kendskab til fordelingen af censur, før Censor IT blev taget i brug.

Forespørgselsmailen skulle gerne indeholde tilstrækkelige oplysninger om prøve, antal eksaminander og tidspunkt, så censor kan træffe sin beslutning på et fyldestgørende grundlag. Ønsker censor opgaven, skal censor trykke på ”accept af prøve” i mailen. Hvis den pågældende censor får opgaven, modtager censor en allokeringsmail fra Censor IT senest dagen efter tilbagemeldingen. Det kan tilrådes at melde tilbage inden for 24 timer. Mange har nok bemærket, at forespørgselsmails oftest kommer tidligt om morgenen. Man får dog ikke en bedre position ved at svare straks efter modtagelsen. Man behøver altså ikke at sætte vækkeuret til kl. 5.

Er det en hastesag, fx fordi den allokerede censor har fået forfald kort før prøven, kan Censor IT benytte ”først til mølle”-proceduren. Her er det altså om at være hurtig på tasterne, hvis man er interesseret i opgaven.

Der er nok censorer, som ind i mellem finder, at mængden af forespørgselsmails er ved at tage overhånd. Man kan her benytte pausefaciliteten på Censors ITs hjemmeside.

Som bekendt, kan man på Censors ITs hjemmeside finde frem til, hvad man er blevet tilbudt af censuropgaver, og hvad man har fået.

Fagblokke

Alle censorer blev forud for iværksættelsen af Censor IT bedt om at oplyse hvilke fag (fagblokke), de kan censurere i. Disse oplysninger blev lagt til grund af Censorformandskabet og overført til databasen i Censor IT. Der var oprindeligt 25 fagblokke, men antallet er siden blevet udvidet efter drøftelse med eksamensadministrationerne og lærerne på jurauddannelserne.

Det er i den forbindelse vigtigt, at administrationerne ”lærer” at anvende fagblokkene, så fagene, der jo kan hedde forskelligt på de fire jurauddannelser, ender i den rigtige blok.

Ved behandlingen af ansøgningerne om beskikkelser for den nye periode har Censorformandskabet haft mere tid at vurdere de enkelte ansøgeres kvalifikationer og har indstillet til beskikkelse, evt. delvis beskikkelse i overensstemmelse med vurderingen.

Særligt om specialer

Reglerne om specialer varierer på flere punkter på de fire jurauddannelser. Der er således mundtligt forsvar på KU, SDU og AAU, men ikke på AU. Det betød, at specialer fra AU blev bredt udbudt som en almindelig skriftlig eksamen, og at censorer bosat i nærheden af KU fik en meget væsentlig del af AU-specialerne. Til sammenligning fik jyske censorer som følge af nærhedsprincippet ikke andel i specialer fra KU. Det er ikke hensigtsmæssigt, og Censor IT har da også lovet at rette systemet, så specialer kommer alle censorer til gode.

Det viste sig også, da systemet var i gang, at mange specialer kan samles hos ganske få censorer, mens andre ikke er blevet spurgt. Også dette har Censor IT lovet at udbedre.

Ordningen med at udbyde hvert speciale for sig, har vist at være mindre hensigtsmæssigt. Vi går derfor over til, at der udbydes en ”pakke” på 2-3 specialer så vidt muligt inden for samme fag og med samme vejleder.

Fair allokering

Det er vigtigt for Censorformandskabet at sikre, at det nye allokeringssystem fungerer på en ordentlig og retfærdig måde, så alle censorer uanset bopæl og tidligere universitetstilknytning føler sig fair behandlet. Vi har i formandskabet løbende været i dialog med Censor IT samt eksamensadministrationerne og ledelserne på jurauddannelserne, så mangler og uhensigtsmæssigheder bliver opdaget, og en løsning fundet. Det er i den forbindelse vigtigt, at eksamensadministrationerne også samarbejder indbyrdes og lærer af hinanden. Det er så heldigt, at SDU og AAU i flere år på andre fag end jura har anvendt Censor IT og derfor har erfaringer, som de andre administrationer kan drage nytte af.

På sidste møde i Censorformandskabet drøftede vi de hidtidige erfaringer med Censor IT. Vi var enige om, at systemet grundlæggende fungerer godt, men også at der skal ske justeringer og tilpasninger. Heldigvis har Censor IT vist sig at være en positiv og smidig samarbejdspartner.

Når vintereksamen 2017-2018 er overstået, er der grundlag for at foretage den første og foreløbige evaluering af systemet, så vi kan sikre os, at hvad der kan rettes for at bedre funktionaliteten, også bliver rettet. 

Peter Christensen, Censornæstformand AU

Læs mere om Censor IT systemet, få vejledninger i brugen af Censor IT mv. Censor ITs hjemmeside