Censors opgaver

Regelsættet bag 

Almindelige regler om censorernes virke fremgår af eksamensbekendtgørelsen (Bkg 2016-06-30 nr. 1062, som ændret ved bkg 2017-11-28 nr. 1503 og bkg 2018-08-28 nr. 1080). Hertil føjer sig karakterbekendtgørelsen (nr. 114 af 3. februar 2015 med ikrafttræden 1. september 2015), som indeholder regler om, hvorledes der skal forholdes ved uenighed mellem eksaminator og censor. Begge bekendtgørelser er udstedt med hjemmel i universitetsloven.

For god ordens skyld bør tillige nævnes cirkulære nr. 12407 af 17. januar 2001 om timelønnet undervisning samt cirkulære om censorvederlag udstedt af Finansministeriet.

Se alle tre regelsæt her. 

Censors opgaver

Efter eksamensbekendtgørelsens § 20, stk. 3, skal bedømmelsen ved eksterne prøver foretages af en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Videregående Uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Censor skal efter § 60 påse:

  • at kravene til indholdet af uddannelsens prøver er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat for uddannelsen, herunder i uddannelsesbekendtgørelse og i studieordning,
  • at prøver gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, og
  • at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne i karakterbekendtgørelsen, herunder regler fastsat i studieordning og øvrige regler for uddannelsen.

Bedømmelsen skal efter karakterbekendtgørelsens § 10, stk. 1, finde sted på baggrund af en samlet vurdering af, i hvilken grad præstationen opfylder de krav for faget, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelse og studieordning.

Udover censuren påhviler der efter eksamensbekendtgørelsens § 61 censor nogle yderligere opgaver:

  1. at rådgive om prøvesystemet, herunder dets form og indhold, og om det fungerer efter sit formål og i overensstemmelse med uddannelsens eller det centrale fags og undervisningens mål,
  2. ved eksamensterminens afslutning at afgive beretning om eksamensforløbet til universitetet og censorformandskabet, og
  3. at medvirke ved behandling af klager og anker over prøver.

Det er vigtigt, at censor udover at sikre, at reglerne i eksamensbekendtgørelsen bliver overholdt, også udøver god censorskik. Det indebærer bl.a. at medvirke til, at eksamenssituationen forløber på en både korrekt og naturlig måde, hvor eksaminanden får en fair mulighed for at få afprøvet sin viden, og hvor eksaminandens særlige situation (nervøsitet mv.) håndteres hensynsfuldt og professionelt. God censorskik skal også bidrage til, at eksaminanden gennem eksamensforløbet forstår, hvorfor præstationen er blevet bedømt med den givne karakter.