Efter eksamen

Votering 

Karaktergivning 

Censor notater 

Klage- og ankesystemet

Evaluering

Afregning 

Votering

Der har for nogle år siden været en sag på et af universiteterne om en eksaminands medbringelse af udstyr, der kunne benyttes til optagelse af eksaminators og censors votering. For at undgå en sådan situation, skal eksaminanden efter endt eksamination tage evt. overtøj og taske mv. med ud af eksaminationslokalet.

Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen. Universitetet kan dog bestemme, at en kommende eksaminator må overvære denne, jf. eksamensbekendtgørelsens § 5, stk. 6.

Meddelelsen af karakteren bør finde sted i eksaminationslokalet og ikke på gangen uden for lokalet. Karakteren bør ledsages af en kort begrundelse. 

På baggrund af selve eksaminationen og med tydelig henvisning til målbeskrivelse og karakterbekendtgørelse afgøres karakteren og tilbagemeldingen til den studerende afklares. Censor skal imødekommende arbejde for enighed med eksaminator om karakter.

”Serviceringen” af censorerne i forbindelse med mundtlig eksamen er forskellig på de fire universiteter. Nogle steder sørges der således for kaffe formiddag og eftermiddag, evt. således at kaffen skal hentes, ligesom der nogle steder arrangeres (gratis) frokost.

Karaktergivning

Karaktergivningen sker efter 7- trins skalaen, som er nærmere beskrevet i karakterbekendtgørelsen, medmindre det er en prøve, hvor der blot gives bestået/ikkebestået.

Det er især vigtigt, at man ved karaktergivning er opmærksom på målbeskrivelsen for faget.

Der kan ikke gives relative karakterer. Det betyder ved mundtlig eksamen, at man ikke ved eksamensdagens start kan tage 2-3 eksaminander ind for ”at lægge niveauet”. 

Karaktergivningen sker principielt på grundlag af den ydede præstation. Er den til karakteren 02, er det denne karakter, som skal gives, selvom eksaminanden hellere vil have en lavere karakter for at kunne gå om.

Når eksamen er begyndt, skal der gives karakter, medmindre eksamen afbrydes på grund af sygdom, som berettiger til omprøve, jf. eksamensbekendtgørelsens § 22, stk. 1.

Karakteren bør gives uden bemærkning om, at det er et lille eller stort tal. Det er særligt uheldigt, hvis man siger, at det blev fx ”et stort-7”, da man hermed kan skabe grundlag for en overflødig klagesag.  

Normalt når eksaminator og censor efter drøftelse af præstationen frem til en karakter, som begge kan stå inde for, men det kan også forekomme, at man - selv efter længere diskussion og måske en tænkepause, hvis det er muligt - ikke kan blive enige. Det bemærkes, at ved mundtlig eksamen skal karakteren gives straks efter eksaminationens afslutning.

Ved uenighed mellem eksaminator og censor finder § 11, stk. 2, i karakterbekendtgørelsen anvendelse:

”Er eksaminator og censor ikke enige om karakteren, giver de hver en karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste karakter i karakterskalaen. Ligger gennemsnittet midt imellem to karakterer, er den endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste, og ellers nærmeste lavere karakter.”

Siger eksaminator med andre ord 10 og censor 7, bliver karakteren 7.   

Censors notater

”Censor og eksaminator skal under voteringen tage notater om præstationen og karakterfastsættelsen til brug for behandling af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst et år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet”, jf. eksamensbekendtgørelsens § 21.

Selvom det ikke fremgår af bekendtgørelsen, er notater taget under voteringen omfattet af reglerne om aktindsigt. Der er metodefrihed med hensyn til notering fra voteringen, og indholdet af notaterne bør selvsagt fremgå af eksaminators og censors fælles udtalelse i en evt. klagesag.

På Københavns Universitet har man valgt at udfærdige en voteringsprotokol. Det er dog frivilligt, om man vil anvende den.

Styrelsen for Forskning og Uddannelse har henstillet til samtlige universiteter, at bedømmernes notater fra eksamen bør udleveres, hvis en studerende beder om noterne i forbindelse med behandlingen af en eksamensklage. Der skal således i forbindelse med en anmodning om partsaktindsigt i notaterne tages stilling til aktindsigt efter forvaltningslovens regler herom. Ved siden af de almindelige regler om aktindsigt efter forvaltningsloven gælder reglerne om indsigt i medfør af databeskyttelsesreglerne. EU-dommen, C-434/1, fastslår bl.a., at en skriftlig besvarelse, som en deltager har givet i forbindelse med en faglig prøve, og eksaminators eventuelle rettelser og kommentarer til denne besvarelse, udgør personoplysninger. Retten til indsigt i personoplysninger reguleres i databeskyttelsesforordningens artikel 15 med de undtagelser, der findes i databeskyttelseslovens § 22.

Klage- og ankesystemet

Reglerne om klager over prøver og ankenævn findes i kapitel 8 i eksamensbekendtgørelsen, hvortil der henvises.

Inden for eksamensbekendtgørelsens rammer er der mindre variationer i sagsbehandlingen på de fire universiteter

Første fase i en klagesag er normalt, at eksaminanden henvender sig til eksaminator, som må forsøge at besvare eksaminandens spørgsmål uden at foregribe klagesagen. Denne fase er ikke reguleret i bekendtgørelsen, og censor bør ikke inddrages.

Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af eksaminanden til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet, jf. § 34, stk. 1. Hvis klagen vedrører bedømmelsen eller bedømmerne (eksaminator og censor) i øvrigt, fx en bestemt adfærd fra eksaminators side, skal bedømmerne inden 2 uger afgive en udtalelse, jf. § 35, stk. 2.

En fælles udtalelse er at foretrække. Det er eksaminator, der udfærdiger udkast til udtalelsen, som herefter drøftes med censor. Drejer det sig om en klage over mundtlig eksamen, kan censor evt. stille sine eksamensnotater (evt. renskrevet) til rådighed for eksaminator. Udtalelsen bør omfatte alle relevante forhold i sagen og forholde sig til alle eksaminandens klagepunkter.

Vedrørende skriftlig eksamen skal man være opmærksom, at rettevejledninger til de stillede opgaver efter en udtalelse fra Ombudsmanden er undergivet aktindsigt. Følgelig vil universitetet normalt gøre sådanne tilgængelige på hjemmeside eller på anden måde. Klager vil således være bekendt med rettevejledningen vedrørende den opgavebesvarelse, som klagen angår.

Universitetets afgørelse kan gå ud på ombedømmelse, dog ikke ved mundtlige prøver, tilbud om omprøve eller, at klager ikke får medhold, jf. § 36, stk. 1. Tager eksaminanden mod tilbud om ombedømmelse (eller omprøve), accepterer eksaminanden samtidig, at ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter (reformatio in pejus). Ny censor udpeges da af censornæstformanden. Ved ombedømmelse skal de nye bedømmere have forelagt alle sagens dokumenter.

Selvom eksaminator og censor (eller universitetet) når frem til, at de i deres udtalelse har været for hårde, og karakteren derfor bør forhøjes, kan dette altså ikke ske, uden at der iværksættes ombedømmelse med ny eksaminator og censor.   

Hvis eksaminanden ikke får medhold, kan universitetets afgørelse af faglige spørgsmål indbringes for ankenævnet, jf. § 38. Ankenævnet består af to censorer, hvoraf den ene er formand, som udpeges af censornæstformanden, en underviser (eksamensberettiget underviser) og en studerende (§ 39).

Ankenævnets afgørelse kan - som universitetets - gå ud på tilbud om ombedømmelse, tilbud om omprøve, eller at klager ikke får medhold, jf. § 41. Også her kan ombedømmelse (og omprøve) føre til en lavere karakter. Ved ombedømmelse udpeger censornæstformanden ny censor.

Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 43, stk. 2. Klage over retlige spørgsmål kan dog efter § 44 indbringes for universitetet.  

Evaluering mv.

Som anført ovenfor skal censorerne efter § 60 i eksamensbekendtgørelsen påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelse og studieordning, og at prøverne gennemføres efter reglerne.

Censorerne skal efter eksamen udfylde en censorrapport. Censorrapporter for afholdte prøver udfyldes på jura.censor-it.dk Rapporten vil være tilgængelig for udfyldelse fra sidste eksamensdag/seneste voteringsdato, som den er anført i systemet. Der udsendes påmindelser, hvis rapporten ikke er udfyldt.

Hvis en prøve bliver flyttet, antallet af studerende ændres eller registreringen af eksaminator ikke stemmer overens med virkeligheden, må du meget gerne informere censorsekretariatet hos Censor IT på e-mail:censor-it@ucsyd.dk eller tlf.: 7266 5160 så oplysningerne kan blive rettet til i systemet.

Har der været problematiske forhold noteres det ligeledes i censorrapporten. Censorformandskabet forholder sig til alle problematiske forhold og bringer disse op overfor det enkelte universitet.

Eksaminator kan ligeledes efter hver eksamen udfylde en eksaminatorrapport inde i Censor IT, hvor eksaminator bliver spurgt om censors faglige match og adfærd. Har der været problematiske forhold vil censorformandskabet forholde sig til disse og kontakte censor.

Afregning 

På det enkelte universitets hjemmeside findes oplysninger vedr. afregning m.v.

Tryk på nedenstående link og find retningslinjer for det pågældende universitet

Københavns Universitet
Aarhus Universitet
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet

Censors opgaver
Læs mere om